Tur muligheder

Fra Stengaard er der rigtigt mange turmuligheder. Geding sø, Geding skov og særligt de nye skove og stier som Naturstyrelsen og Aarhus kommune er i gang med at anlægge omkring Tilst, Geding, Kasted og det enorme naturområde Geding-Kasted mose. Disse ridestier er der direkte adgang til fra staldene, så man helt undgår at skulle ud på vejene.

True skov ligger 20 min. skridt fra gården, hvor man kommer minimalt ud på vejene. I True skov kan man ride rigtig mange kilometer og der er stor fokus på at der skal være plads til alle, også heste. Der er lavet pausefolde ved bålhytten så man kan også tage en overnatning med hestene i skoven.

Tilst Bypark ligger 10 min. skridt fra gården. Her er der rig mulighed for en god tur på stierne.